Disruption min bare …

Når man har været i erhvervslivet nogle få år, så ved man at der popper trendsættende ord som alle skal synes om, have en mening om, og som Lemminger forfølge. Lige nu er ordet disruption.

Ordet er i sig selv fint, og nogle få skaber virkelig reel disruption. Der hvor min kæde hopper af, er når man bruger det som synonym for det som reelt blot er almindelig forretningsudvikling. Vi skal disrupte os selv, vores organisationer, produkt og serviceydelser, ja godaw do!

Alt lave disruption i en eksisterende organisation, branche eller bare på et enkelt produkt kræver mere end blot at være lidt småkreativ, det kræver at man skal ”kill your darlings” som i alle af dem. Det er nok de færreste bestyrelser og ledelser som reelt har modet, evnen og opbakningen til at føre den konsekvens helt ud i livet, og ofte er det nok efter devisen, vi ved hvad vi har, og vi ved ikke hvad vi får.

Sagen er, at hele brancher kan blive påført disruption af blot 1,2 eller 3 mennesker som intet har at tabe ved at være kreative og vende ting 180 grader. Dem som kun kan vinde, når alle andre taber, Det er dem som skaber deres egen lille Blue Ocean strategi, og som er totalt ligeglade med konsekvenserne hele vejen igennem processen. Man kalder dem ofte for iværksættere.

Min påstand er derfor at eksisterende virksomheder som eksisterende og etableret entiteter ikke er i stand til at være disruptive i ordets oprindelige betydning, men som nok bare er en smule mere smarte end konkurrenterne. Stadigvæk, så er det ikke disruption.

Desuden er disruption ofte et ”lucky punch” som skabes af mennesker med en entreprenør i maven, og ikke af en funktionær, uanset hvor veluddannet personen så måtte være. Sulten til at skabe noget unikt på egne premisser, koste hvad det koste vil, er et af drivmidlerne i denne udviklingsfase.De virksomheder der selvstændigt kan oprette eksterne og reelt uafhængige virksomheder der har til målsætning at disrupte deres engen industri eller produktområder, uden hensyntagen til egne eksisterende interesser, er måske dem som kan skabe noget nyt og disrupt.

Det kræver bare at de gamle interesser ikke for lov til at overtage, og i realiteternes verden er det kun få forundt at forsøge.

Jeg vil godt udfordre dig til at komme med bare 1 eksempel på at en eksisterende og veletableret virksomhed har skabt reel disruption.